Jeg er SÅ glad for at jeg startede, når jeg ser hvad det har givet mig.
Heidi Køstner
Heidi Køstner, deltager på åbent hold
Funktionel Hjernetræning
Jeg gik ned med stress for anden gang i november 2014, blev fyret fra mit job i februar 2015 og var sygemeldt indtil maj 2015.
Jeg startede med Funktionel Hjernetræning i april 2015 og her havde jeg stadig en del udfordringer med hukommelsen efter mit stressforløb. Jeg havde store udfordringer med at løse mange af de opgaver, vi skulle løse. Der var øvelser, hvor hjernen gik i sort og hvor jeg ikke kunne følge med.
Jeg oplevede hurtigt i forløbet, at jeg blev bedre til at holde fokus i længere tid ad gangen. Det var ganske enkelt umuligt at lave øvelserne, hvis jeg hele tiden også skulle holde øje med, hvad de andre lavede og tænke på alt muligt andet.
Ditte er en super god formidler, rolig og meget klar i sin gennemgang af øvelserne. Der er en rigtig god stemning på holdet. Hun er god til at udfordre os alle hele tiden, så vi hele tiden bliver presset, der hvor vi hver især er.
Som stressramt er ens selvtillid i bund, men vi bliver hele tiden gjort meget opmærksomme på, at vi ikke skal være gode til øvelserne, vi træner. Jeg er ALDRIG gået hjem og tænkt, at det her er for svært, jeg kan ikke finde ud af det, og jeg har ikke lyst til at komme igen.
Jeg startede på et hold igen i september 2015 og det var faktisk her, at jeg rigtig kunne mærke, hvilken forskel Funktionel Hjernetræning havde gjort for mig. Jo, min arbejdshukommelse er stadig udfordret, men min balance, min koncentration, mit overskud og min koordineringsevne føler jeg er markant forbedret.
Jeg har både gået til psykolog og stresskurser på kommunen. Det var godt alt sammen, men det er helt klart Mental Fitness, der har rykket min hjerne mest.
Jeg er SÅ glad for at jeg startede, når jeg ser hvad det har givet mig.
”Hvis man ønsker at træne sit fokus og koncentrationsevne – uanset om man er 20, 40 eller 60 år – så kan jeg varmt anbefale, at tilmelde sig dette træningsforløb, da det ikke kun er i træningslokalet ens krop og hoved bliver skarpere!”
– Mikkel Hylleberg, deltager
“FuHT – det virker! Så enkelt kan det siges. Blandt andet kan jeg koncentrere mig om at læse igen, have flere bolde i luften og være i omgivelser med mange input. Træningen har også givet mig håbet tilbage om at få et almindeligt arbejde igen efter langvarig stress og deraf kognitive vanskeligheder”
– Mette Kristiansen, deltager
Jeg kan koncentrere mig, holde fokus, er mere afslappet og kan blive i det jeg foretager mig
Sanne Grau, deltager