Uddannelsen som FuHT-træner

Som uddannet Funktionel Hjernetræner kan du facilitere træningsforløb og arbejde målrettet med Funktionel Hjernetræning.

– Du bliver klædt på til at planlægge, facilitere og tilpasse træningen

– Du får viden om træningens teoretiske fundament

– Du kan formidle træningen og relatere de praktiske øvelser til teorien og til deltagernes hverdag og aktuelle udfordringer

 

Uddannelser i 2018, se nederst på siden 

Uddannelsens forløb

4 uddannelsesdage: Uddannelsesdagene er fordelt med 2 sammenhængende dage og 2 enkeltstående dage med minimum en uge mellem dagene.

Hjemmeopgave: Mellem uddannelsesdagene skal du facilitere 2 x træning med et hold af min. 8 deltagere.

Individuel supervision: Efter 4 uddannelsesdage modtager du supervision i forbindelse med 2 x træning. Individuel supervision er en fast del af uddannelsen og din certificering som Funktionel Hjernetræner.

Certificering: For at blive certificeret Funktionel Hjernetræner skal du vise, at du kan facilitere og balancere træningen samt relatere øvelserne til den grundlæggende teori. Derudover skal du vise forståelse for, hvordan du kan arbejde bevidst med trænerrollen, træningsmiljøet og deltagernes mentale strategier, relateret til hverdagen og aktuelle udfordringer. Vurderingen foregår løbende under uddannelsen og endelig evaluering sker under supervisionen.

 

 

 

Uddannelsens teori

Funktionel Hjernetræning er baseret på den hjerneforskning, der undersøger og forstår hjernens processer og de mentale mekanismer som et samspil mellem hjerne, krop og omverden. Deltagerne får en grundlæggende forståelse af områderne

– Den plastiske hjerne og hjernen som netværk

– De kognitive funktioner, herunder arbejdshukommelse og opmærksomhed

– Samspillet mellem hjerne, krop og omverden (embodied, embedded og entacted mind)

 

Teorien er koblet til den praktiske træning og skal kvalificere, at du som træner hele tiden kan arbejde målrettet med træningen

– Du kan tilpasse indhold og progression til deltagerne på dit hold

– Du kan observere og positivt udfordre deltagernes mentale strategier og reaktionsmønstre

– Du kan arbejde bevidst med trænerrollen og det fælles træningsmiljø

 

FuHT Online

FuHT Online gør det nemt for dig som træner at håndtere træningen. I FuHT Online kan du administrere hold, planlægge og tilpasse træning samt evaluere træningens effekt hos deltagerne. FuHT Online indeholder:

– Øvelsesdatabase med beskrivelser og video af alle øvelser

– Prædefinerede træningsprogrammer

– Mulighed for at bygge eget træningsprogram

– Administration af hold og deltagere

– Evaluering, baseret på valideret test af mental sundhed (WEMWBS)

Pris

Uddannelse, supervision og certificering  kr. 14.900

En redskabspakke til træning af hold med 20 deltagere kr. 4.500

Et års licens til FuHT Online er inkluderet

 

“Det har været et virkeligt godt og gennemarbejdet forløb.

 

Uddannelsen var tilrettelagt med en super fin balance, imellem teori og praktiske øvelser og faglig feedback fra dygtige instruktører.

 

Jeg følte meget virkelig godt klædt på til det videre arbejde som ny instruktør og til selv at kunne gennemføre træningsforløb med mine egne deltagere”

 

Kristina Skipper, underviser Silkeborg Tekniske skole

Kom i gang

Skal I uddanne flere trænere, planlægger vi uddannelsedage i samarbejde, eller du/I kan deltage på et af de planlagte hold.

 

Planlagte hold i 2018

Hold 1: Den 23. og 24. august, den 4. september og den 14. september

Sted: Odin Havnepark, Lumbyvej 11, 5000 Odense C

Vi vil maks. være 12 deltagere på et hold.

 

Ønsker du at tilmelde deltagerer eller høre nærmere om uddannelse og muligheder, så skriv til Ditte Andersen på [email protected] eller indtast din e-mail og telefonnummer, så tager vi kontakt til dig snarest.